Nyhedsbrev og julehilsen | Kære socialdemokrat Juletiden er over os, og dermed alle de hyggelige traditioner med lys på træer og huse, god mad og komsammen med venner og familie. Der er t

Kan du ikke læse nyhedsbrevet? Se det online

 

Nyhedsbrev december

Glædelig jul og godt nytår

Kære socialdemokrat

Juletiden er over os, og dermed alle de hyggelige traditioner med lys på træer og huse, god mad og komsammen med venner og familie. Der er traditionen tro opsat et stort flot juletræ foran rådhuset, som blev tændt sammen med mange af byens borgere. Byens meget centrale blodbøg har også fået opsat den karakteristiske beslysning, som jeg tror, at vi alle nyder godt af i denne mørke tid.

I partiforeningen afholdt vi vores årlige juletradition med banko, gløgg og æbleskiver onsdag den 4. december. Det var en virkelig hyggelig aften med spændende spil og gode præmier. En særlig præmie var et litografi af vandtårnet, som Per Arnoldi lavede ifm. Glostrups 800 års jubilæum, udlovet af Jørn Bendtz Hansen. Jørn har været medlem af Glostrup Partiforening i 39 år, men flytter nu til Brøndby. Han havde derfor besluttet at udlove det fine billede, så det kunne blive i Glostrup Kommune. Tak til Jørn for 39 år, og tak for billedet. (Billedet blev i første omgang vundet af Jørn selv, men det kom tilbage i puljen, hvor Freddy Østbygaard vandt det)

Efter nytår tager vi hul på et valgår, hvor vi skal sikre genvalg af Kasper Damsgaard som Glostrups borgmester. Vi har allerede iværksat flere kampagner, både gadekampagner og online-kampagner. Hvis du ønsker at være hjælpe med til dette, så skriv til undertegnede på mortenb.nygaard@gmail.com eller kig forbi centrets hovedindgang på lørdag den 14. december ca. fra kl. 10-12, hvor vi vil uddele reflekser og foldere, og snakke med de forbipasserende borgere.

Nedenfor kan du se datoer for kommende arrangementer og gadekampagner. Vi tager forbehold for ændringer, men vil bestræbe os på at melde eventuelle ændringer ud i tilpas god tid.

 

Glædelig jul og godt nytår
Formand for Socialdemokratiet i Glostrup
Morten Bybjerg Nygaard

Kommende arrangementer

Generalforsamling: lørdag den 1. marts kl. 10.00 i aktivitetscentret på Sydvestvej 12

Medlemsmøde med besøg af folketingskadidat Sofie de Bretteville Olsen: Torsdag den 27. marts kl. 19.00, sted tilgår

Medlemsmøde: torsdag den 24. april kl. 19.00, sted tilgår

Arbejdernes internationale kampdag: 1. maj kl. 08.00, sted tilgår

Kommende gadekampagner

Lørdag den 14. december kl. 10.30 ved centrets hovedindgang

Lørdag den 18. januar kl. 10.30, sted tilgår

Lørdag den 8. februar kl. 10.30, sted tilgår

Lørdag den 15. marts kl. 10.30, sted tilgår

Lørdag den 26. april kl. 10.30, sted tilgår

Lørdag den 24. maj kl. 10.30, sted tilgår

Lørdag den 14. juni kl. 10.30, sted tilgår

Lørdag den 16. august kl. 10.30, sted tilgår

Lørdag den 20. september kl. 10.30, sted tilgår

Lørdag den 11. oktober kl. 10.30, sted tilgår